Privatlivspolitik
Senest opdateret: september 2026
Her kan du læse, hvordan Jorgobé ApS indsamler og bruger personoplysninger, når du besøger jorgobe.dk, jorgobe.com eller jorgobe.se, handler hos os, kontakter os eller tilmelder dig vores nyhedsbrev.
Dataansvarlig
Jorgobé ApS
Rahbeks Allé 21, 1801 Frederiksberg C
CVR: 35514023
E-mail: jorgobe@jorgobe.com
Hvad vi indsamler, og hvorfor
Ordrer. Når du handler hos os, behandler vi dit navn, din adresse, e-mailadresse, telefonnummer, ordreoplysninger og betalingsbekræftelse. Det skal vi for at levere din ordre, håndtere returneringer og reklamationer og opfylde bogføringsloven. Retsgrundlag: opfyldelse af aftalen (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b) og retlig forpligtelse (litra c). Vi ser og gemmer ikke dine kortoplysninger. Betalingen håndteres af vores betalingsudbydere.
Kundekonto. Opretter du en konto, gemmer vi dine kontaktoplysninger og din ordrehistorik, så du kan logge ind og se dine ordrer. Retsgrundlag: opfyldelse af aftalen.
Nyhedsbrev. Tilmelder du dig, bruger vi din e-mailadresse og, hvis du har oplyst det, dit navn til at sende dig nyheder og tilbud. Du kan afmelde dig når som helst via linket i hver mail. Retsgrundlag: samtykke (artikel 6, stk. 1, litra a).
Kundeservice. Skriver du til os på mail eller i chatten, behandler vi det, du sender os, for at kunne svare dig. Retsgrundlag: vores legitime interesse i at besvare henvendelser (artikel 6, stk. 1, litra f).
Brug af hjemmesiden. Vi bruger cookies og lignende teknologier til at få siden til at virke, huske dine valg og forstå, hvordan siden bruges. Cookies, der ikke er strengt nødvendige, sættes kun med dit samtykke, som du altid kan ændre i cookieindstillingerne. Retsgrundlag: samtykke, og legitim interesse for de strengt nødvendige cookies.
Hvem vi deler oplysninger med
Vi bruger udvalgte leverandører, som behandler oplysninger på vores vegne og kun efter vores instruks: vores webshopplatform (Shopify), betalingsudbydere (Shopify Payments, PayPal, Klarna, AnyDay, MobilePay), fragtfirmaer (DAO, GLS, DHL, Budbee, PostNord), vores nyhedsbrevsværktøj (Klaviyo), vores chatværktøj (Tidio) og analyseværktøjer (Google Analytics). Hvor en leverandør ligger uden for EU/EØS, sker overførslen på grundlag af EU-Kommissionens godkendte garantier. Vi sælger aldrig dine oplysninger.
Hvor længe vi gemmer oplysninger
Ordre- og fakturaoplysninger gemmes i fem år efter regnskabsårets udløb, som bogføringsloven kræver. Nyhedsbrevsoplysninger gemmes, indtil du afmelder dig. Kontooplysninger gemmes, indtil du sletter din konto eller beder os om det. Kundeservicekorrespondance slettes, når sagen er afsluttet og ikke længere er nødvendig.
Dine rettigheder
Du har ret til indsigt i de oplysninger, vi har om dig, til at få dem rettet eller slettet, til at få behandlingen begrænset eller gøre indsigelse mod den, til at få dine oplysninger udleveret i et almindeligt format og til at trække et samtykke tilbage når som helst. Skriv til jorgobe@jorgobe.com, så svarer vi inden for en måned. Du kan også klage til Datatilsynet på datatilsynet.dk.
Børn
Vores hjemmeside er ikke rettet mod børn under 13 år, og vi indsamler ikke bevidst personoplysninger om dem.
Ændringer
Vi opdaterer denne politik, når vores behandling ændrer sig. Den gældende version findes altid på denne side.